Julien Risbourg

“Det er en stor belønning for mig, hvis jeg kan gøre folk glade med den mad, jeg har lavet til dem. Det er en af grundene til, at jeg elsker at lave mad,”

 

 

 

siger Julien Risbourg, som hele livet har haft mad som sin store hobby. Længe inden han besluttede sig for, at hobbyen skulle være en levevej, lavede han selskabsmad og svedte i køkkenet hos familie og venner.

“Jeg arbejder med en rustik, klassisk og sæsonfokuseret stil, som man kunne kalde halvt nordisk, halvt fransk. Men jeg prøver hele tiden at udvikle mig og arbejde med teknikker og råvarer, som jeg ikke er vant til. For eksempel er jeg meget optaget af det japanske køkken for tiden”.

Inden han faldt i den store fondgryde, ville Julien være folkeskolelærer. Han elsker nemlig at lære fra sig og har en naturlig ro og tålmodighed, som gør ham til et oplagt valg til for eksempel mindre workshops eller kokkeskole.

Læretiden sluttede på Dragsholm Slot, og derefter var Julien en tur forbi  Spisehuset 56°. Nu arbejder han bag kameraet på produktionen af “Price inviterer” på DR2, hvor han sørger for, at Price-brødrenes kokkerier tager sig godt ud.

CV
Nordisk Film TV, kok på “Price inviterer”
Spisehuset 56°, køkkenchef
Dragsholm Slot, elev
M/S Amerika, elev

Eksempler på løste opgaver
Arla opskrifter
Gourmet arrangement på Spisehuset 56
Afslutnings fest for filmen 1864

Vi er eksperter i gastronomisk kommunikation