Martin Bjørn Nielsen

“Jeg kan godt lide enkelhed og rene smage. At råvarerne smager 100 procent af det, de er. Groft sagt, er det nemt at lave fancy mad med en masse elementer på tallerknen, men det er i den perfekte tilberedning af de simple råvarer, at kokken for alvor afslører sine evner. I mit køkken må det gerne være rustikt og afslappet, men de enkelte elementer skal være tilberedt perfekt,” siger Martin Bjørn Nielsen om sin madlavning.

Med sin franske opdragelse på Søllerød Kro og senere et længere ophold hos grøntsagsmesteren Claus Henriksen på Dragsholm Slot, mestrer Martin den klassisk franske velsmag, men i særdeleshed også de rene og delikate smage af de urter og grøntsager, som findes i den danske natur.

Martin har desuden arbejdet som voluntør på Noma og de engelske toprestauranter The Ledbury og Tom Aikens.

Martin sætter pris på at stå ansigt til ansigt med sine gæster, og han fortæller meget gerne om råvarerne og tankerne bag de retter, han frembringer. Det får han blandt andet afløb for i kokkeforeningen NaCl, hvor han har været aktiv siden 2010.

CV
Søllerødkro
Restaurant Brdr. Price i Tivoli – køkkenchef
Dragsholm Slot
Søllerød Kro*
Noma**
The Ledbury**
Tom Aikens*

Vi er eksperter i gastronomisk kommunikation