Det er fantastisk at gå på restaurant, men også magisk og intimt at få restaurantoplevelsen hjem i sine egne private rammer. Vi tilbyder skræddersyede menuer til jeres festlige dag og sørger for at maden og oplevelsen bliver helt rigtig. Vi kan lave mad alle steder. Alt forberedes i vores køkken og vi medbringer selvfølgelig alt det rette udstyr, der gør at vi blot skal bruge bordplads og strøm, for at kunne afvikle maden hvor end det skulle være.
Madstilen har rødder i Rasmus Leck Fischers tid som kok på Michelin-restauranterne Dragsholm Slot, Søllerød kro, Chez Bruno og den spanske restaurant Martin Berasategui. Dertil indgår der altid elementer fra vores grønne laboratorium.
Vi elsker det grønne køkken og hylder grøntsager i sæson ved at lade dem fylde mere end kødet på din tallerken. Vilde urter, invasive arter og syltede sager fra den danske natur indgår og giver vores køkken personlighed.
Dine gæster kan forvente at blive inddraget i måltidet og blive udfordret på en sjov måde da vi elsker at vende op og ned på den klassiske middagsform.